Superligaen

Eben Ezers "Superliga" har ikke meget med sport at gøre! Det er os, der er lidt ældre end dem i ungdomsgruppen - det vil sige fra ca. 26 år og opefter.

Vi mødes tirsdag aften kl. 19.30 til Eben Ezer møde. Det er et afslappet og uhøjtideligt fællesskab for alle, der har lyst at være med. Eben Ezer møderne rummer udover sang, bøn, fællesskab og kaffe ofte en tale, et foredrag, et tema til diskussion eller lignende. Med jævne mellemrum mødes vi kl. 18.00 og spiser sammen.

Til vore møder om tirsdagen kommer unge familier med helt små børn og også lidt ældre børn. Der er altid mulighed for at sætte sig ind i et rum ved siden af, hvor der er legesager til børn, og mulighed for at følge med gennem glasdøre og via lydanlæg. Til nogle af møderne sker der noget specielt for børnene. Der er også mange singler med i fællesskabet - kort sagt er alle velkomne!

Udover Eben Ezer møderne holder vi studiekredse i hjemmene, typisk en gang eller to om måneden.

Du er velkommen til at dukke op og se, hvad der foregår. Det er ganske uforpligtende, men ikke 'ufarligt' i den forstand, at du kan blive afhængig af at komme??

 



 
Misionshuset EbenEzer Brammersgade 4, 8000 Ă…rhus C.
Log-in